23948sdkhjf

Webbers Formel 1-karriere slutter i november

Mark Webber stopper i Formel 1 efter denne sæson og efterlader et ledigt sæde på Red Bull-holdet.
Den mangeårige Formel 1-stjerne Mark Webber er færdig i motorsportens kongeklasse, når denne sæson er forbi.

Den 37-årige australier meddeler torsdag, at han fremover skal køre sportsvogn for Porsche.

- Jeg glæder mig meget til den nye udfordring efter min tid i Formel 1, skriver Mark Webber på sin internetside.

Afskeden med Red Bull-mandskabet kommer ikke som den store overraskelse, fordi Webbers forhold til holdkammeraten Sebastian Vettel har været mere end anstrengt, siden Vettel "stjal" en sejr fra australieren tidligere på sæsonen.

Mark Webber har været med i Formel 1-feltet i 11 år. Han har kørt 203 grand prix-løb og vundet ni gange.

Sidste gang, han sætter sig bag rattet i Red Bull-raceren, bliver efter planen i det brasilianske grand prix, der afslutter sæsonen den 24. november.

Webber ligger aktuelt på en samlet femteplads i grand prix-serien.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08