23948sdkhjf

Alle nummerplader skal skrues fast

Krav om skruer indføres den 15. november i år med en indfasning på to år.
For at forebygge nummerpladetyverier indfører regeringen nu et krav om, at nummerplader på person- og varebiler skal fæstnes med mindst to skruer eller bolte, som dækkes under en hætte, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det vil medføre, at færre bilejere vil blive ramt af dette fænomen, og det vil gøre det vanskeligere for kriminelle at få fingre i stjålne nummerplader, som de ønsker at bruge ved anden kriminalitet, udtaler justitsminister Morten Bødskov (S).

- Nummerpladetyveri kan ramme hvem som helst. For den enkelte bilejer er det stærkt generende, og for samfundet er det stærkt belastende, når stjålne nummerplader anvendes som led i alvorlig kriminalitet som for eksempel banderelateret kriminalitet og røverier, siger han.

Fra 2006 til 2012 er antallet af anmeldte tyverier af nummerplader mere end tredoblet fra 6567 i 2006 til 21.507 i 2012.

Ifølge politiets erfaring anvendes stjålne nummerplader ofte i forbindelse med anden og mere alvorlig kriminalitet som benzintyveri på tankstationer, i forbindelse med røverier og banderelateret kriminalitet.

FDM støtter

Kravet om skruer, der indføres den 15. november 2013 med en indfasning på to år, støttes af FDM. Direktør Thomas Møller Thomsen ser dog gerne en mere effektiv løsning.

- Ideelt set er løsningen en "engangsnummerplade", der går i stykker ved afmontering. Men før den løsning er praktisk mulig, tilslutter FDM sig målet om at gøre det sværere at stjæle nummerpladerne ved at fastgøre dem ved en skrueløsning, siger han ifølge Ritzau.

Der indføres dog ikke et krav om, at nummerplader fremover fæstnes med tyverisikrede skruer, og det bliver samtidig tilladt for borgerne selv at stå for indgrebet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094