23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Først i Europa med ny Volvo-stil

Når bilfirmaet Pedersen& Nielsen efter sommerferien åbner sin ny forretning i Jyllandsgade i Aalborg, vil kunderne møde et bilhus, der i hvert fald i den første tid vil være noget specielt ikke blot i Danmark men i hele Europa.

Den ny forretning bliver nemlig den allerførste, der tilpasses Volvos 2020-plan - en plan der blandt andet indeholder et fælles set up for bilhuse således, at de uanset land eller by får ensartede elementer i facade og indretning. Med andre ord vil forretningerne over hele Europa løbende blive strømlinet til Volvo-brand'et uanset om forretningen ligger Aalborg eller Aachen i Tyskland.





- Og vores forretning bliver altså den første til at fremstå med det ny koncept, så vi vil på den baggrund få besøg fra kolleger rundt om i Europa, som vil til Aalborg for at se, hvordan det ny Volvo-koncept tager sig ud i virkeligheden, fortæller forretningsfører Erik Søndergaard hos Pedersen& Nielsen i Jyllandsgade.





Her er man i fuld gang med at opføre et nyt bilhus, der samtidig vil give en markant udvidelse af forretningen.





Mens byggeriet, der ventes at løbe op i omkring ti millioner kroner og omfatter i alt cirka 1500 kvadratmeter, står på, sælges bilerne fra et midlertidigt udstillingslokale indrettet i det tidligere Tæppeland ved det gamle Tivoli Karolinelund.





De øvrige funktioner så som administration, lager og værksted foregår fortsat i den gamle del af bilhuset, der også vil undergå en omfattende modernisering.





Når den ny udstillingsbygning - i forskudt plan - ud mod Jyllandsgade efter planen står færdig 1. september, vil det forretningsmæssigt hvile på seks forskellige " ben". Ud over Volvo forhandler Pedersen& Nielsen også mærkerne Renault og Dacia og dertil kommer Renault erhvervsbiler, Renault elbiler samt en Hertz-afdeling med udlejning og salg af lejebiler, skriver Nordjyske Stiftstidende.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093