23948sdkhjf

Skum i dækket

Continental skruer ned for støj fra dækkene.
Inde i førerkabinen er der kun en ganske svag lyd fra dækkene. Det er oplevelsen af en ny teknologi, ContiSilent, som dækproducenten Continental har introduceret. Ved hjælp af en skumforing inde i dækket begrænses dækstøjen ganske markant.

- Foringen har en stærkt dæmpende effekt på lyden fra de rullende dæk. Uanset hvilket underlag, bilen kører på, reduceres dækstøjen inde i kabinen med op til 9 decibel. Det bidrager mærkbart til en meget behagelig køreoplevelse, forklarer Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S.

Med den nye teknologi kan Continental reducere dækstøjen uden at gå på kompromis med sikkerheden. Dækkene fra Continental holder stadig det høje kvalitetsniveau, påpeger Conti. Skumforingen monteres først, når dækket har været gennem den normale produktionsproces.

- Alle andre komponenter er stadig de samme, så der er ingen forskel på dækkets egenskaber med hensyn til bremselængde, vådt føre, holdbarhed og rullemodstand. Størrelserne er selvfølgelig også de samme som med vores standarddæk, lover Georg Nielsen.

Audi modeller med ContiSilent

Audi har allerede taget de nye dæk til sig og har udstyret modellerne RS6 Avant og R7 Sportback med ContiSilent dæk fra ContiSportContact 5 P serien.

Med de nye dæk fra Continental baner Audi vej for en endnu stærkere lydoplevelse inde i kabinen. Audi har siden 2005 samarbejdet tæt med danske B&O om musiksystemet Advanced Sound System, der i dag er standard i flere Audi modeller, heriblandt også R7 Sportback.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063