23948sdkhjf

Smart er den billigste studiebil

Autocom har lavet en ny analyse.
Manglen på velegnede studieboliger i de større byer frister mange studerende til at blive boende i hjembyen og i stedet pendle til studiet. Derfor har Autocom lavet en analyse af, hvad der er den billigste bil på markedet for en studerende.

Til en pendlertur fra Holstebro til Århus hver dag på 120 kilometer er den billigste brugte bil i analysen en Smart City 0,8 CDi fra 2002. Prisen per kørt kilometer over tre år bliver her 64 øre, svarende til 2653 kr. om måneden i alt.

Til sammenligning koster en Seat Mii 1,0 Reference, som er vinder af Bilpriser.dk’s minibil-analyse, 91 øre pr. kilometer, hvilket svarer til 3800 kr. om måneden. Et ungdomskort til offentlig transport koster kun 587 kr. om måneden. Til gengæld sparer man rundt regnet en time i transport hver vej, hvis man tager bilen, hvilket løber op i 44 timer om måneden.

- Lange afstande kræver god brændstoføkonomi og dermed ofte en dieselbil. Den billigste indkøbspris behøver ikke at give den billigste transportpris, så man skal se nøje på brændstoføkonomien og de øvrige udgifter. Typisk vil det bedst kunne betale sig med egen bil, hvis man kan være flere om at dele udgifterne til kørsel, og hvis man bor et sted, hvor den offentlige transport har lav frekvens, er ustabil eller der er lange ventetider, siger Morten Holmsten, salgsdirektør hos Autocom.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066