23948sdkhjf

Givtigt udbudssamarbejde forlænget

Den store bilplejekæde ByensBilpleje.com har besluttet at styrke og forlænge sit samarbejde med værkstedsportalen autobutler.dk. Efter en vellykket indkøringsperiode i 2012, der gav en sekscifret meromsætning på få måneder, er der nu indgået aftale for hele 2013.

For autobutler.dk er formidling af undervognsbehandling det næststørste forretningsområde, kun overgået af service. Flere end 6500 bilejere har bedt om tilbud på undervognsbehandling de seneste to år. Det har ByensBilpleje.com lagt mærke til:

- Da vi laver alt inden for bilpleje, rustbeskyttelse, buler, lakering og klargøring af biler, har autobutler.dk vist sig at være en rigtig god samarbejdspartner, der tiltrækker nye kunder til vores forretning. De formidler mange undervognsbehandlinger, og når vi først får undervognskunderne ind i vore 23 centre, har vi gode muligheder for også at sælge dem andre produkter, siger adm. direktør Morten Nielsen, hvis virksomhed har cirka 200 ansatte.

Autobutler.dk vil gerne udvikle og sælge flere totalløsninger, for eksempel til erhvervslivet og det offentlige og er derfor glad for det fortsatte samarbejde.

- Vi vil gerne kunne tilbyde totalløsninger indenfor for bilpleje, buleopretning, bilglas, rustbeskyttelse og klargøring af biler. Det er netop den pakkeløsning, som ByensBilpleje.com tilbyder, så vi håber på et solidt, strategisk samarbejde, udtaler adm. direktør og partner Christian Legêne fra autobutler.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078