23948sdkhjf

Elbil-strøm på kroen

På Udby Kro i Vordingborg kan gæsterne nu bliver ladt op med ny energi – især dem der kører i elbil. Som noget nyt har gæster i elbil nu mulighed for at få ladet bilen op på en hurtiglade-station fra elbiloperatøren Clever.
Udby Kro bliver den første kro i Danmark, der i bogstaveligste forstand kan tilbyde gæsterne ny energi på batterierne. Elbil-ejere kan nemlig nu hurtigt tanke flere kilometer på bilen, alt imens de nyder en kop kaffe eller et stykke smørrebrød på kroen.

Elbiloperatøren Clever åbnede forleden Danmarks første netværk til opladning af elbiler, og hurtiglade-stationen ved Udby Kro i Vordingborg bliver en del af det omfattende ladenetværket, der i dag består af mere end 110 ladestandere – heraf 50 hurtiglade-stationer, hvor det tager 20-30 minutter at lade elbilen op. Fremover vil der komme flere og flere hurtiglade-stationer fra Clever i hele landet.

- Det landsdækkende ladenetværk som vi i år har etableret gør det lettere og mere fleksibelt at være elbilist, fordi man har mulighed for en hurtig opladning, uanset hvor i landet man bor – og uanset hvorhen turen går. Det gør det samtidig muligt også at bruge elbilen på længere strækninger og hurtigt forlænge elbilens rækkevidde undervejs," siger Lars Bording, adm. direktør i Clever.

Optimal placering

Ladestanderne og hurtiglade-stationerne i netværket er placeret ved trafikknudepunkter, motorveje og yderligere ved varehuse og forlystelser, hvor man eksempelvis kan klare dagligdags gøremål samtidig med, at bilen lader op, og derved udnytte tiden bedst muligt.

Placeringen af hurtiglade-stationen til elbiler ved Udby Kro er ideel, både fordi det er i nærheden af Vordingborg by og ved sydmotorvejen – som mange pendlere benytter hver dag, oplyser Clever.

Udby Kro er en gammel, kongelig privilegeret kro, hvor ejeren, Käthe Fugl, fortæller:

- Udby Kro er en gammel kro, og har ligget her siden folk kom hertil i hestevogne. Nu er tiden lidt en anden, og derfor gør vi det altså også muligt for landets elbil-ejere at få ny energi på elbilen her hos os. Jeg tror på, at flere og flere i fremtiden vil køre i elbil, og derfor skal kroens gæster også have mulighed for at lade bilen op her – og det samme skal pendlere eller andre, der krydser Sjælland – så kan de jo nyde en kop kaffe her hos os, mens bilen lader op.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078