23948sdkhjf

Elektrochok i Åbyhøj

Det kan være noget af et elektronisk chok at gå fra at arbejde uden it-værktøjer til at blive et værksted plastret til med computerskærme.
Da århusianske LAKspecialisten A/S for nylig overtog driften af det nærliggende autolakeringsværksted Åbyhøj Ny Autolak, fik de medfølgende medarbejdere noget af en brat opvågning til de fagre nye it-tider. Fra at have klaret sig med telefon, fax og almindelig face to face-kommunikation med kunderne, stod den pludselig på betjening af et højt udviklet it-administrationssystem.

ProcessManager er udviklet af PPG Scandinavia, der forhandler lak til autolakererier og industrien, og er stadig et meget nyt redskab i autolakeringsbranchen. Det udmærker sig først og fremmest ved at være skræddersyet til hverdagen i en autolakeringsvirksomhed. Redskabet giver adgang til alle oplysninger et sted, og det systematiserer, optimerer og kontrollerer alle processer i det daglige arbejde.

Et kvantespring

Den nye værkfører i LAKspecialisten Åbyhøj, Claus Christensen, kan godt se en mening med galskaben, selvom man her ikke har været vant til al den elektronik.

- Det føles som om, at vi er kastet direkte ind fra 1960’erne til år 2012. Vi klarede bestemt hverdagen før uden it, men fordelene ved ProcessManager er til at få øje på, siger Claus Christensen.

- Lagerstyringen fungerer rigtig godt, hvor vi scanner de varer ind, vi tager fra lageret. Systemet sørger selv for at bestille nye varer. Før noterede vi det, vi manglede, på en seddel og faxede ordrerne af sted. Vi missede på den måde fra tid til anden nogle varer, erindrer Claus.

Spilder minimalt

Værkføreren er også sikker på, at materialeforbruget har været højere før i tiden. Med PaintManager, der er et it-system i samspil med ProcessManager, spildes der ikke nær så meget med farverne.

Claus Christensen fremhæver også styringen af de indkomne ordrer. Kunderne booker ordrerne elektronisk, og det giver alle mand på værkstedet et overblik over, hvad der kommer hjem af biler. Ligeledes kan kunderne holde styr på sagsgangen i processen.

- Jeg har kun været i gang en måned med ProcessManager, modsat resten af LAKspecialisten, så der er stadig ting, jeg skal lære ved værktøjet. Jeg skal lige ind i det, men så kører det også, siger Claus Christensen.

LAKspecialisten A/S er en af de virksomheder, som har været med fra begyndelsen med ProcessManager. Programmet udvikles til stadighed og forfines til fordel for mere optimerede autolakeringsvirksomheder i Danmark og andre steder i verden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063