AMC Schou genopstået
Enestående dansk brand inden for motorrenovering er atter kørende. Virksomheden profilerer sig atter på Automechanika.
I stedet er den tidligere salgschef hos Jens Linde, Jan Hammer, udnævnt til direktør i Vejle.
- AMC Schou har et enestående brand inden for motorrenovering over hele verden og har haft kæmpe betydning. Indtil nu har vi kun mødt positiv reaktion. Det er spændende, et stort projekt, og det tager tid, siger Claus Andersen, som ser et stort potentiale i for eksempel Rusland og Asien.
- I Kina er motorrenovering i dag der, hvor USA var i 70erne, tilføjer han.
Han startede selv som AMC som 17-årig i 1976 og forlod i sidste omgang virksomheden i 2007 for at starte sit eget inden for salg af maskiner til Rusland i Dalcan.
AMCs historie går helt tilbage til 1937 og udsprang af Ford-forhandleren Århus Motor Co. Siden overtog Højbjerg Maskinfabrik, men ved udgangen af 2011 blev AMC så godt som lukket ned. Det endte dog med et salg til den tidligere forhandler i Hongkong og Kina, som nu bygger en 20.000 kvadratmeter ny fabrik i Shanghai, der skal stå klar næste år. Allerede med udgangen af november skal fabrikken i Galten dog forlades, og i mellemtiden skal produktionen foregå fra lejede lokaler i Kina.
Mens produktionen således flytter østpå, forbliver AMCs globale salgsselskab og indkøb i Danmark nærmere betegnet i Vejle, hvor Claus Andersen samler sine aktiviteter.