Det var ikke Mekonomens skyld
Mekonomen havde sørget for kanon opbakning fra en gruppe Mekonomen-mekanikere, mens det danske fodboldlandshold tabte alligevel mod Tyskland.
Mekonomen har i foråret haft en konkurrence kørende, hvor der blandt værksteder med loyalt og stigende køb af sommerdæk, blev trukket lod om billetter til en VIP tur til EM kampen i Lviv mellem Danmark og Tyskland.
Ni mand fra de udtrukne værksteder og tre fra Mekonomen var søndag formiddag 17. juni klar til afgang fra København med DBUs fly til Lviv. Alle udstyret med landsholdstrøjer og højt humør. I Lviv var der indlogering på samme hotel som landsholdet. Eftermiddagen i Lviv blev brugt på intensivt dækkursus samt besøg til den officielle fan zone for danske og tyske fans med masser af underholdning.
Sidst på eftermiddagen var der afgang til stadion. Trods ihærdig opbakning fra Mekonomens kunder, og de mange andre danske fans, kunne Danmark desværre ikke besejre tyskerne.
Det var en godt brugt Mekonomen delegation, der mandag formiddag kørte til lufthaven for at rejse hjem til Danmark, men der var stor enighed om, at man var en super oplevelse rigere.
De udtrukne værksteder var:
Søvind Auto, Horsens
A.H. Biler Daugaard
Frank Jønsson Biler, Roskilde
K & L Auto, Aulum
Dansk Service og Bilpleje, Frederikssund
Autohallen Hornslet
Guldborg Biler, Vestbjerg
Sydthy Autoværksted, Hurup
Midtbyens Auto, Nykøbing Mors