23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Jævnbyrdigt formel 1 er på vej mod rekord

Efter søndagens grand prix i Monaco kan sæsonens første seks løb have fået seks forskellige vindere.
Annonce

Hvis tur er det til at vinde denne gang?

Efter en sjældent jævnbyrdig første fjerdedel af sæsonen kan formel 1-feltet sætte en bemærkelsesværdig rekord, når det 70. Monte Carlo-grand prix bliver kørt i Monaco søndag.

De første fem løb i denne formel 1-sæson har helt usædvanligt givet fem forskellige vindere, og hvis en sjette kører vinder løbet i fyrstedømmets smalle, krogede gader, er en ny rekord en realitet.

Annonce

Aldrig har de seks første løb fået seks forskellige vindere. Men det er bestemt ingen umulighed, at det sker i år.

- I Monaco har mindst 10 kørere chance for at vinde, siger Nico Rosberg ifølge DPA.

Mercedes-køreren er én af de fem, der har vundet et løb i denne sæson. De andre er Jenson Button, Fernando Alonso, Sebastian Vettel og Pastor Maldonado.

Annonce

- Formel 1 er mere spændende og mindre forudsigeligt end nogensinde før, konstaterer Red Bull-ejeren Dietrich Mateschitz ifølge DPA.

Hans kører, Sebastian Vettel, vandt det prestigefyldte grand prix sidste sæson, og også den anden Red Bull-mand, Mark Webber har tidligere vundet i Monaco.

Annonce

I alt syv kørere i feltet har i løbet af karrieren noteret sig for mindst én sejr i det berømte løb, og 43-årige Michael Schumacher mangler efter sine hidtidige fem sejre blot at køre først over stregen én gang for at tangere Ayrton Sennas rekord med seks triumfer.

Annonce

- Det er bare vanvittigt sjovt at køre i Monaco, konstaterer den tyske formel 1-legende.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|