VW har afsat 3,26 millioner biler i perioden fra januar til udgangen af juli. Det er 10,4 procent mere end i samme periode sidste år. I Europa steg salget med 2,5 procent, mens salget gik tilbage i Tyskland med fem procent. I Central- og Østeuropa steg salget med 40,4 procent til 157.200 enheder, og i Rusland med et plus på 69,2 procent.
AnnonceI Asien steg salget med 15,1 procent til 1,27 millioner enheder. På det største enkeltmarked, Kina, steg salget med 15,2 procent til 1,14 millioner biler. I Nordamerika blev det et plus på 23,4 procent til 468.300 enheder.
AnnonceSamtidig meddeler VW fra hovedkvarteret, at den syvende generation Golf vil spare op mod 100 kilogram i egenvægt, hvilket forbedrer brændstoføkonomien med cirka 23 procent. Andre mindre modeller i VW-regi kommer til at gennemgå den samme udvikling i de kommende år, oplyser VW.
Annonce