Praktikbonus halveres til 33.000 kroner i 2013
Arbejdsgivernes betaling til elevrefusionsordning falder i 2015.
Overgangsordningen skal hindre et pludseligt dyk i indgåede lærlingeaftaler, når ordningen ophæves.
Til gengæld oprettes nye praktikcentre, der skal gøre skolepraktik bedre. Der bliver større mulighed for at kombinere skole- og virksomhedspraktik, så de unge også kan komme i korte praktikforløb hos specialiserede og små virksomheder.
Den politiske aftale følger de 12 anbefalinger fra Erhvervsuddannelsesudvalget.
Fastfrysning af AER-bidrag
Omlægningen af finansieringen holder arbejdsgivernes skadesløse samlet set. Arbejdsgiverne kommer ikke til at betale mere til AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion), og deres betaling falder en anelse fra 2015, oplyser Christine Antorini.
AER har et underskud på 3,5 milliarder kroner på grund af bonusordningen, og derfor er det uholdbart ikke at gøre noget, forklarer politisk ordfører Ellen Trane Nørby (V).
- Vi har sikret, at der ikke er uoverskuelige byrder for erhvervslivet i aftalen, siger Ellen Trane Nørby.
Uddannelsesgaranti
Frafaldet på erhvervsuddannelser kan stoppe på grund af manglende praktikpladser, fremhæver uddannelsesordfører Mai Henriksen.
- Fra nu af vil man få en uddannelsesgaranti, så snart man sætter foden inden for på en erhvervsuddannelse. Man er garanteret en skolepraktik, hvis man ikke selv kan finde en praktikplads½, siger den konservative ordfører.
Mai Henriksen afviser, at man uddanner mekanikere, som ikke kommer i praktik på et værksted:
- Tværtimod vil man opleve en større specialisering. Vi skulle gerne se, at flere kommer ud i praktik af kortere eller længere forløb, siger hun.
Bonus skaffer ikke længere flere praktikpladser
Forhøjelsen af praktikpladspræmien i 2009 til 50.000 førte til flere uddannelsesaftaler for unge under 25 år, mens antallet stagnerede trods forhøjelsen i efteråret 2010.
Senest har været et fald på seks procent for alle brancher under ét, så ordningen har mistet sin værdi, vurderer uddannelsespolitikerne.