Masser af bilpremierer i Moskva
Rusland er det nye store bilmarked, så der er verdenspremierer på stribe på den store, internationale biludstilling.
En af nyhederne fra Opel ve den smarte Mokka, som der allerede er indløbet mere end 25.000 bestillinger på i Opel hovedkvarteret. Det er den første model af tre nyheder frem til første halvår 2013. Den næste er den lille Adam, og derefter en ny cabriolet.
Men der er mange flere nyheder i Moskva, som denne artikel viser. Blandt andet en Jaguar med træk på alle hjul, XJ AWD, med 3,0 liters V6-motor og kompressor, der kommer til salg i 2013. Den får ottetrins automatgear fra ZF samt Stop & Go. Dertil en ny Mazda6 med en ny 2,0 liter motor og sekstrins transmission med mere.
Opel Corsa fejrer samtidig 30 års fødselsdag.