23948sdkhjf

Continental på rekordkurs

Forventningerne til årets omsætning er nu hævet til godt 32,5 milliarder euro, og det er en stigning på syv procent i forhold til 2011.
Continental er på sporet af et økonomisk rekordår. Koncernchef Elmar Degenhart fastslår på basis af resultatet for første halvår, at målene for 2012 vil blive nået. Koncernen har dog stadig fuld opmærksom på usikkerheder på det globale marked, herunder den svære økonomiske situation i flere EU-lande.

Forventningerne til årets omsætning er nu hævet til godt 32,5 milliarder euro – en stigning på syv procent i forhold til 2011.

I første halvår har Continental øget salget næsten 11 procent sammenlignet med samme periode 2011 og dermed nået en omsætning på 16,5 milliarder euro og en EBIT på 1,6 milliarder.

I løbet af halvåret har Continental investeret næsten 830 millioner euro, hvilket er 210 millioner mere end i 2011.

Det er ikke mindst i dækdivisionen, at der investeres massivt i disse år. Således har divisionen i første halvår investeret, hvad der svarer til 6,7 procent af omsætningen. Det gælder blandt andet ny produktionskapacitet i USA, Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Dækdivisionen har omsat for 6,5 milliarder euro, hvilket er ny halvårsrekord.

Der følger også nye arbejdspladser mere. Således er der i årets første seks måneder ansat cirka 5000 flere. Koncernen beskæftiger nu næsten 169.000 personer, heraf mere end 49.000 hjemme i Tyskland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126