23948sdkhjf

Først krav om R1234yf fra januar 2013

Autobranchens anmodning om at forlænge brugen af kølemiddel R134a er nået frem til EU-kontorerne.
Sidste år opfordrede Per Flensted, direktør i Dometic Waeco Denmark A/S, i Motor-magasinet landets klimaværksteder til at udvise besindighed, når det gjaldt indkøb af serviceudstyr til det nye kølemiddel R1234yf.

Opfordringen kom til trods for, at EU på daværende tidspunkt fastholdt et regulativ, der stillede krav om, at nyudviklede bilmodeller fra og med 1. januar 2012 skulle benytte kølemiddel med flaskeetiketten R1234yf.

Problemet var imidlertid, at det nye kølemiddel nærmest var umuligt at fremskaffe. Tsunamien, der havde ramt Japan i 2011, havde nemlig sat kølemiddelproducenten Dupont mere eller mindre ud af spillet.

Januar 2013

Bilproducenterne bankede med jævne mellemrum på EU-dørene for at bede om dispensation til at anvende det gamle R134a på de nyudviklede bilmodeller. Derfor var lettelsen stor, da EU for nylig besluttede at fremrykke kravet om brug af R1234yf-kølemiddel til januar 2013. Også hos Dometic Waeco Denmark A/S, der importerer fyldestationer til klimaværkstederne.

- Det gav ikke mening at sælge fyldestationer, så længe det nye kølemiddel ikke var tilgængeligt. Derfor havde jeg også en klar forventning om, at EU måtte komme på banen med en løsning, siger Per Flensted.

Direktøren er overbevist om, at det gamle kølemiddel R134a fortsat kommer til at sætte sit markante præg på markedet mange år frem.

- Langt størstedelen af de biler, som kører rundt nu, kører med kølemidlet R134a, og der er ikke meget, som tyder på, at den situation ændrer sig lige foreløbig, siger Per Flensted og anbefaler derfor – nok engang – klimaværkstederne til at optimere og vedligeholde R134a-fyldestationerne da de skal bruges i mange år endnu.

- Stort set alle nye bilmodeller bliver stadig fremstillet med R134a kølemiddel, og selvom EU’s dispensation foreløbig strækker sig til januar 2013, vides det endnu ikke om den bliver forlænget yderligere, siger aircondirektøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078