23948sdkhjf

Jubel i Horsens

Tegee-Dan mærker intet til krisen.
Første halvdel af 2012 nærmer sig sin afslutning, og selv om der endnu resterer adskillige dage af juni, så er man hos Tegee-Dan ikke det mindste i tvivl om status for halvåret. Det har nemlig været rigtig godt.

- Alle snakker om krise, men det mærker vi ikke noget til. Når folk siger, at der er krise, går man normalt ikke med armene oppe over hovedet, men det gør vi altså, for det går rigtig godt, siger indehaver Gunner Kristensen.

Fremgangen hos Tegee-Dan, der markedsfører og distribuerer rengørings- og bilplejeprodukter til den danske bilbranche, er ikke et pludseligt opstået fænomen. Den har stået på i lang tid.

- Vi har haft meget travlt lige siden januar. Det er kunder, som vi aldrig har handlet med før, som kontakter os, og den forøgede aktivitet har også betydet, at vi har måttet udvide vores salgsstyrke med endnu en mand. Han skal tage sig af Trekantområdet, og så har vi ellers ændret på de øvrige distrikter i Jylland og Fyn, forklarer salgschef Kim Holmgaard.

Virksomhedens fremgang er dog ikke kun et resultat af en forøget kundekreds, men også øget afsætning af produkter til de eksisterende kunder.

- Der er kommet en voldsom interesse på vores polérserie, som vi samtidig har kunnet udvide med to nye produkter fra AutoMagic, fortæller Kim Holmgaard.

Det drejer sig om BC2, som er et kombinationsprodukt med polering og voksbehandling i ét, samt Black Finishing Glaze, som er et poleringsmiddel også er tilsat en smule autolak, hvilket giver et bedre resultat på biler med mørke lakker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084