23948sdkhjf

Aircondition er ikke frisk luft

Rigtig frisk luft får man blandt andet med et åbent soltag, siger Jakob N. Fogtmann fra S.P.E. Industri.
Undersøgelser har bevist, at et åbent soltag samtidig med aktiveret aircondition maksimerer kørekomforten og sikkerhed. Selv i lange bilkøer på varme sommerdage vil et åbent soltag holde luften i kabinen køligere, da den varmeste luft stiger op igennem det.

- Dette øger airconditioningens køleeffekt, så din bil afkøler mere lydsvagt, effektivt og hurtigere, siger Jakob N. Fogtmann, salgschef hos S.P.E Industri i Tinglev.

- Det har i mange år været den generelle opfattelse, at når man tænder sin aircondition, er det ensbetydende med, at bilen skal være helt tillukket for at opnå en kølig bil.

- Dertil kommer, at man heller ikke kan nyde de mange fordele ved frisk luft, når bilen er helt tillukket.

Monterer og servicerer

S.P.E. industri er en er de få virksomheder, der stadigvæk leverer og monterer soltage til den danske bilpark.

S.P.E. Industri har importen af Inalfa, tidligere Farmont-soltage, som også er leverandør på det danske marked med stål-/ og glashæveskydetage, som bliver monteret originalt fra bilfabrikkerne.

- Vi har endnu ikke haft en kunde med et eftermonteret soltag, som vi ikke kunne levere reservedele til eller som sidste konsekvens finde et nyt soltag til, fortæller Jakob Fogtmann.

Der er endnu mange bilmodeller på det danske marked, som kan få et soltag monteret, så man skal som værksted ikke bare afvise de kunder, der skulle ønske et soltag.

- Der er ikke mange tilbage i branchen, der endnu orker at "rode med det", men det gør vi. Vores mål er at hjælpe dem, der har et defekt soltag, med at finde et nyt eller i værste fald at skaffe dem af med det og reetablere taget.

- Det er jo ikke sjovt at stå med et hul i taget og ikke noget at putte i.

Låse- og betjeningstøj

Der er kommet mange nye lukke- og åbnemekanismer til soltage, så om man er til klap op-tag eller et stort hæve-skyde-tag, kan man få lige hvad man vil have, mener Jakob Fogtmann.

Som eksempel nævner han Inalfa F1000 Plus-modellen, der har hæve-skydetag med manuel eller elektrisk betjening med enten frontbetjent håndsving eller integreret elmotor. Elevationen er forsynet med one touch-funktion, der gør, at glasset kan åbnes eller lukkes helt med et enkelt tryk på kontakten. Taget glider bagud oven på taget og giver den friske luft fuld afgang til kabinen.

S.P.E. Industri er et selskab under firmaet Sydglas, der blev etableret i 1974 af Sonja og Erwin Hartung i den sønderjyske by Tinglev under navnet Erwins Autoopretning & Karrosseri. I 1982 blev selskabet S.P.E. Industri A/S stiftet som selvstændigt selskab med import og salg af soltage. Man har således over 20 års erfaring med indbygning og servicering af soltage og desuden lagerføres et bredt udvalg af soltage.

S.P.E. har flere soltagscentre i hele Danmark som samarbejdspartnere. Disse centre har også stor viden og ekspertise med hensyn til montering og servicering af soltage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094