23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Et af sæsonens mest spændende løb

Annonce

Formel 1 løbet i Abu Dhabi blev et af sæsonens mest spændende på den relativt nye bane, som ellers har fået karakteren "kedelig".

Lewis Hamilton, McLaren, havde hurtigste tidtagning, mens seriens førende Sebastian Vettel, Red Bull, blev diskvalificeret og måtte starte fra pitten. Der var for lidt benzin i hans tank efter tidtagningen. Allerede efter fem omgange var han nummer 14, men et ikke planlagt pitstop satte ham igen tilbage blandt de sidste. Raceren skulle have en ny front.

Annonce

Flere udgik efter kollisioner, blandt andet Hulkenberg, den indiske kørere N. Karthikeyan, Mark Webber og Romain Grosjean, mens Lewis Hamilton måtte forlade banen med en teknisk defekt i McLaren raceren.

Da Hamilton udgik, kom finske Kimi Räikkönen i front i Lotus-Renault med Fernando Alonso, Ferrari, lige efter, og sådan sluttede løbet i Abu Dhabi. Alonso kom i mål 0,8 sekund efter Räikkönnen. Sebastian Vettel kørte sig op på en tredjeplads foran Jenson Button, McLaren, og Pastor Maldonado, Williams, og K. Kobayashi, Sauber.

Annonce

Det var Räikkönens sejr nummer 19 i karrieren. Han blev verdensmester i 2007 og er et godt bud på en topplacering i 2013.

I VM-stillingen, med to løb tilbage, fører Vettel med 255 point foran Alonso, 245, og Räikkönen med 198 point. Næste løb er i USA den 18. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|