23948sdkhjf

Batteriproducent konkurs

A123 Systems bilaktiviteter opkøbt af Johnson Controls.
Fisker Automotives samarbejdspartner A123 Systems indgav forleden konkursbegæring. Det var udlagt i enkelte medier som værende forårsaget af Fisker Automotives planlagte lancering af modellen Fisker Atlantic i 2014. Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem A123 Systems konkursbegæring og forventet tidspunkt for lancering af Fisker Atlantic, oplyser Fisker i en pressemeddelelse.

Fisker udgjorde kun 25 procent af A123 Systems forretning indtil tidspunktet for konkursbegæringen, og denne skal snarere søges i A123 Systems egen tilbagekaldelse af batterier solgt til Fisker grundet utilstrækkelig kapacitet. Fisker er således på ingen måde skyld i A123’s konkursbegæring, oplyser elbilproducenten.

A123 Systems bilaktiviteter er sidenhen opkøbt af Johnson Controls, som er en anerkendt global spiller indenfor blandt andet automotive og elektriske løsninger. Fisker Automotive hilser opkøbet velkomment, idet det indebærer fortsat produktion af den aktuelle batteriløsning, som benyttes i Fisker Karma. Afsætningen af Fisker Karma vil som følge af Johnson Controls overtagelse af A123 Systems aktiver ikke blive påvirket, da Fisker tillige har lager af batterier til at dække minimum 1. kvartal af 2013.

- I vores optik giver aftalen god strategisk mening. Om nogen vil det nye moderselskab medføre endnu bedre batteriløsninger. Johnson Controls opkøb bør dæmpe kunders bekymringer om A123’s evne til at overleve i det kontinuerligt urolige batterimarked, udtaler Rod Lache, senior automotiv analytiker ved Deutsche Bank ifølge Fisker.

Fisker Automotive har ifølge eget udsagn succes med afsætningen af Fisker Karma, hvor man blandt andet i Holland og Belgien alene i år tilsammen har solgt mere end 150 biler, og Fisker har store forventninger til et fortsat stigende salg af Fisker Karma i 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079