Regn med indbygget hygge ved klassisk race i Århus
Traditionen tro havde au2parts igen inviteret kunder og forretningsforbindelser til klassisk race i Århus, og det blev en succes.
Én af dem, som bød velkommen, var storkundeansvarlig Lars Andersen, som var meget tilfreds.
- Vi har været her i flere år, og det er vi og vore gæster meget tilfredse med. Til forskel fra før hvor det primært var mekanikerne, der kom, ser vi nu også værkførere, sælgere og ansatte fra andre dele i firmaerne, og det tager vi som et tegn på, at vi har valgt at gøre det rigtige. Vore gæster er kommet fra hele landet, og mange har slået sig sammen og er kommet hertil med bus. Der bliver ikke snakket specielt meget om reservedele og reparation af biler, men til gengæld får folk hygget sig, og vi får da også lejlighed til at se vore kunder på en dag, hvor det handler om at hygge sig og have det rart, fortæller Lars Andersen.