23948sdkhjf

Ny faglærer-uddannelse

Udviklingen i autobranchen kører i højeste gear, og auto underviserne skal følge med.
Nytænkning, lærerudvikling, netværk og fælles fodslag er nogle af hovedpunkterne i det nye tiltag for landets auto faglærere "Autobranchens faglærer-uddannelse". Bag den står en erfagruppe på fem skoler, som har meget stor erfaring med gennemførelse af efteruddannelse, nemlig TEC, CELF, Autoteknisk Center (Mercantec), Autobranchens Udviklingscenter (EUC Nord) og AutoVidencenter Fyn (Syddansk Erhvervsskole). Disse fem skoler er, ud over at være erfarne i kursus disciplinen, også dem der er udpeget til at gennemføre kurser under AMU systemet.

- Uddannelsen er helt ny i forhold til både struktur og indhold, hvilket gør den unik og nytænkende, fastslår uddannelsesleder Jesper Holm fra AutoVidencenter Fyn.

- Udviklingen i branchen kører fortsat i et højt gear, og med deltagelse på disse nye tilbud vil skolerne være sikret udvikling af underviserne i en grad, der holder dem på forkant med udviklingen i branchen fortsætter han.

Struktur på uddannelsen

Strukturen består i et tredages kursus, hvoraf de to af dagene er den fagtekniske del af kurset, mens onsdagen altid er en temadag kaldet "Skolen i branchen". Denne dag vil på alle moduler blive krydret med kompetente indlægsholdere, som vil være med til at bringe et frisk pust på emner der spænder fra fagteknik til pædagogik og for eksempel bekendtgørelser.

Denne struktur giver mulighed for at samle to hold samtidig i en uge og dermed have begge hold samlet på den noget specielle dag om onsdagen. Ligeledes udbydes temadagen som enkelt dag til de skoler, der måtte ønske det.

De to øvrige dage, vil have fokus på et teknisk emne som brug af diagnoseudstyr, el-/hybridteknik, motorstyring og så videre.

- Men det er værd at nævne, at man der ikke er fastlagt emner flere år ud i fremtiden, netop for at kunne tilpasse forløbet undervejs til den levende autobranche, forklarer Jesper Holm.

Faglighed

- Som undervisere på forløbet gør man brug af nogle af de mest erfarne undervisere, hvilke der altid vil være to af ad gangen på alle kurser. Disse undervisere kommer fra alle de fem skoler, hvor modulerne også gennemføres på skift, hvilket er en ekstra dimension på forløbet, forklarer Hans Gram fra Autobranchens Udviklingscenter, der bakker Jesper Holm op om det unikke i forløbet.

- Det lyver altså ikke, når man kigger på undervisernes CV, som indeholder enorm erfaring med kurser inden for både den frie branche og ikke mindst en masse bilimportører gennem mange år, bemærker Hans Gram.

Datoer og tilmelding

Første modul gennemføres med to hold i uge 51 på TEC i Hvidovre under emnet motorstyring, og der er direkte tilmelding til TEC.

Modul to gennemføres ligeledes med to hold, men i uge 26 hvor emnet er diagnoseudstyr - denne gang hos AutoVidencenter Fyn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069