23948sdkhjf

Brian Madsen lover spændende løb

Hjemmebanefordelen tæller ikke for Danmarksmesteren i rally.
Når den dobbelte DM-vinder i rally, Brian Madsen fra Slagelse, i weekenden den 29.-30. juni stiller op i tredje afdeling af DM i rally, er han formelt set på hjemmebane. Men det tæller ikke noget videre for ham.

- Jeg kan love tilskuerne én ting: Det bliver et meget spændende løb. Sidste år, da vi kørte på disse kanter, vandt jeg med ganske få sekunder over Christian Jensen i en bil magen til min. Og selv om man kan sige, at jeg er på hjemmebane, så kender alle topkørerne de veje, vi skal køre på, så der er næppe nogen fordel for mig der, men der bliver med garanti fart over feltet, lover Brian Madsen.

Han vurderer, at fire af de hurtige Peugeot 207 Super 2000 biler vil være de fire favoritter til sejren:

- Udover Christian Jensen fra Ans og mig selv, så regner jeg også med, at Ib Kragh fra Juelsminde og Esben Hegelund fra Hadsten vil blande sig i kampen om sejren. Ikke mindst Esben har sat tempoet meget op i år, mener Brian Madsen.

Danmarksmesteren stiller op uden sin sædvanlige codriver Anja Posorski fra Tjele.

- Anja blev desværre forleden ramt af en nethindeløsning, som hun ser ud til at komme sig over uden gener, men lige nu må hun ikke køre rally, så jeg har min tidligere codriver Henrik Vestergaard fra Mørke med. Han hopper lige ind i bilen, og så kører det bare, siger Brian Madsen.

Weekendens DM-rally køres på de vestsjællandske landeveje med start lørdag morgen og mål om eftermiddagen i Sorø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094