23948sdkhjf

Masser af messestof

DET ER IMPONERENDE så mange mekanikere og fagfolk, de nu to store fagmesser i Danmark kan samle på få dage. Også i denne uges udgave af Motor-magasinet bringer vi en masse messestof fra henholdsvis au2messen i Horsens og FTZ-messen i Odense. Fra begge de to autogrossister, der står bag, bliver der meldt om stor interesse og købelyst fra de danske værksteder. Det vidner om, at der igen er ved at komme bedre gang i hjulene derude. Ligesom biler slides, bliver værkstedernes maskiner og værktøjer også slidt og skal udskiftes. Og så er der jo alt det smarte, nye og tidsbesparende værktøj, der – netop i krisetid – kan gøre en forskel, når værkstederne skal optimere. Så det er vel helt naturligt, at mekanikerne lader sig inspirere og får gode ideer på fagmesserne, der kan gøre hverdagen hjemme bedre og mere effektiv. Ligesom de jo får en hyggelig fagdag i godt selskab med leverandører og hinanden.

EN AF DE TING, der bør blive vendt blandt såvel grossister, leverandører og mekanikere, er de tre års garanti på reservedele, som flere af branchens store leverandører yder i dag. Heri ligger flere problemer, som en brancheaktør skriver på side 31 i denne uge: Vil værkstederne indestå for hele reparationen, inklusive følgeskader? Og hvad med arbejdslønnen? Er værkstederne desuden klar til at tage konflikten med deres kunder og forklare, at sliddele som et batteri, en tandrem eller en udstødning ikke nødvendigvis er omfattet af garantien? For det er langtfra sikkert, at slutbrugerne kan skelne mellem en sliddel, en dårlig reparation eller en fabrikationsfejl. Hvis ikke branchen selv kan tage hul på fortolkningen af disse nye garantier, skal vi nok få hjælp af FDM. Bilisternes forbrugerorganisation står som bekendt i spidsen for det nu godkendte Ankenævn for Biler, der drives i samarbejde med autobranchens organisationer, og hvor forbrugerne fremover får bedre vilkår, som man også kan læse om i denne uges fagblad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063