23948sdkhjf

Et såkaldt termisk chok

At stoppe rust i at brede sig er én ting, men at fjerne rusten helt er en anden. Hos Djurs Antirust & Servicecenter foregår processen med at fjerne rusten med tøris tilsat en anelse korund (sand). Det angrebne sted blæses med tøris, og resultatet er imponerende.

- Det enestående ved at benytte tøris som blæsemiddel er, at tørispillerne overgår til luftform i det øjeblik, de rammer en overflade. Dette betyder, at den behandlede overflade efterlades tør og ren, helt uden rense- eller blæsemidler. Da der er tale om en fuldstændig tør og ikke-strømførende proces kan tørisblæsning bruges på områder, hvor andre metoder ikke er anvendelige. Der kan for eksempel renses direkte på el-motorer og tekniske anlæg med elektriske og hydrauliske komponenter, og dermed også i bilens motorrum. fortæller Klaus Jensen.

Tørisblæsning kan i flere tilfælde erstatte andre traditionelle blæsemetoder såsom højtryksspuling, damprensning, sandblæsning, melblæsning og lignende. Men også et utal af andre rensemetoder, der

involverer brug af kemikalier, kan med fordel erstattes af tørisblæsning.

Tørisblæsning er en revolutionerende blæsemetode, der benytter små kompakte tørispiller som blæsemiddel. Disse tørispiller accelereres i en trykluftsstrøm, som det kendes fra traditionelle blæsemetoder. Tørispiller accelereres ved hjælp af trykluft op til lydens hastighed, hvorefter de rammer den belægning, som man ønsker at afrense. Der blæses med et tryk på 2-15 bar. Når tørispillerne rammer overfladen, løsnes og sprækker belægningen.

Eksplosionseffekt

Der sker et såkaldt termisk chok. Den kolde tøris får i princippet snavset til at fryse, der sker herefter en udvidelse og eksplosionseffekten (kinetisk energi) løfter belægningen fra overfladen. Tørispillerne fordamper i samme øjeblik, de rammer overfladen, da de hurtigt påvirkes af de varme omgivelser. Der er derfor ikke noget restprodukt, som skal bortskaffes. Der afsættes ingen fugt, hvilket gør det muligt at rense mere sarte emner såsom finmekaniske og elektroniske dele, dermed også i motorrum m.m.

Processen er altså tør og ikke slibende og kan derfor foretages på næsten alle typer overflader uden påvirkning af overfladen. Den store fordel ved denne metode er, at den behandlede overflade efterlades tør og ren uden rense- eller blæsemidler, der efterfølgende også skal afrenses.

Det er eksempelvis muligt at afrense plexiglas og højglanspoleret aluminium uden der sker en mattering af overfladen.

Tørisblæsning er velegnet til at fjerne belægninger som fx lim, lak, olie, fedt, kulstøv, sod og slipmidler.

- Kort sagt - tøris er et fantastisk produkt, der skånsomt renser og rengør, og som ikke efterlader forurenet vand i bilens hulrum, samlinger m.m. fordi tøris fordamper i det øjeblik det rammer en overflade. Korund (sand) er et naturmateriale, som ikke belaster miljøet. Effekten af de to produkter er fantastisk, da man ved blandingen opnår større afrensningseffekt, selv på vognbunde som er ekstremt hårdt angrebet af rust, sammenfatter Klaus Jensen.

Er man interesseret i at høre mere, har Djurs Antirust og Servicecenter netop udarbejdet en brochure, der illustrerer og beskriver mulighederne, herunder også priser. Brochuren kan fås ved henvendelse på tlf. 86 36 34 61 eller ved at sende en mail til info@djursautolakering.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078