23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bio-dieselforsøg overrasker

En besparelse på op til 15 procent brændstof ved kørsel på 10-30 procent biodiesel.

Sidste år i december indledte den odenseanske transportvirksomhed Poul Schou A/S, sammen med energiselskabet OK, et forsøg, hvor en del af virksomhedens mange grønne køretøjer kørte på diesel iblandet 10-30 procent biodiesel. Målet var at reducere CO2 udledningen uden at foretage ombygninger.

I forsøget fra 1. december til 31. juli, har der i vintermånederne været anvendt diesel baseret på raps, mens der i foråret og sommeren anvendes biodiesel fremstillet af affald fra Daka Biodiesel ved Horsens.

- Vi har kørt med 20 procent biodiesel. Da tallene for de enkelte biler blev gjort op cirka midtvejs i forløbet, kunne vi registrere, at CO2 udledningen blev reduceret med mellem fem og syv tons per bil, fortæller vognmand Poul Schou. Brændstofbesparelsen har overraskende ligget mellem 10 og 15 procent per bil.

- Denne besparelse er meget interessant, da vi typisk bruger en millioner liter diesel årligt. Selv om biobrændstoffet koster 32 øre mere per liter, er regnestykket ikke helt dårligt, hvis vi samtidig kan spare mellem 10 og 15 procent på brændstofforbruget. Der har ingen driftsproblemer været undervejs, fortæller Poul Schou.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|