23948sdkhjf

BMW har sparet 30 milliarder kroner

BMW har sparet næsten 30 milliarder kroner på komponenter siden 2007. Det er et år foran planen, fortalte indkøbschef Herbert Diess, der tilføjede:

- Vi har ikke købt billigere ind, eller er gået på kompromis med kvaliteten. Der har været et godt samarbejde med leverandørerne. Nu koncentrerer vi os om udvikling og innovation. Vore garantiomkostninger er sænket yderligere gennem 2010.

Sidste år købte BMW dele og komponenter for 208 milliarder kroner til produktionen af BMW, Rolls-Royce og Mini, og der blev solgt 1,46 millioner enheder. Det antal vil stige i år, mener ledelsen, til lidt mere end 1,5 millioner, hvor specielt Asien tegner sig for den store udvikling.

BMW begynder at samle biler i Indien i årets andet kvartal. De nye modeller såsom X3 og 6-serien er de store sælgere i Asien, og det mere langsigtede mål frem til 2020 er et salg på to millioner biler. Gennem 2009 og 2010 er BMW-salget næsten femdoblet i Asien, med Kina som det store marked, men også i USA går det strygende.

I Kina har en forbrugerundersøgelse netop kåret BMW til det mest kendte mærke foran Rolex, Apple, Mercedes og Audi.

Overskuddet hos BMW blev sidste år på 24 milliarder kroner, og forventes at stige til 27 milliarder kroner.

BMW har 95.500 medarbejdere på verdensplan, og sagde farvel til 800 sidste år, der gik på pension. De blev ikke erstattet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079