23948sdkhjf

Amerikansk bilbranche benytter innovativ IT

Biløkonomstuderende Jakob Frandsen er som led i sin uddannelse i praktik hos en amerikansk bilforhandler. En innovativ og proaktiv salgsproces er blandt hans indtryk.
Under sit ophold i Californien har biløkonomstuderende Jakob Frandsen oplevet et innovativt og proaktivt salgsled i den amerikanske bilbranche.

- En af de ting, som jeg virkelig tror kunne bidrage til den danske bilbranche, er Ecarlist. Ecarlist er en form for platform som bilinfo i Danmark, dog kun med fokus på at liste bilerne og ikke hele systemløsninger. Det, der gør Ecarlist unikt i forhold til danske såvel som andre amerikanske IT-løsninger, er deres smartphone apps. Ved at installere denne app på din Ipad, Iphone eller Android kan man, mens man snakker med kunden, se alt inventory og slipper derfor for at hoppe frem og tilbage fra computer til kunde, siger Jakob Frandsen.

Det, der dog er det mest exceptionelle ved denne app er, at man kan give kunden en pris på hans bil uden at skulle benytte sin computer. Bilsælgeren kan enten lave en normal søgning med årgang, miles, farve, tilstand med videre og se, hvad bilerne bliver solgt til på alle de store amerikanske online platforme, Autotrader, Cars.com, Ebay osv.

- Desuden kan man scanne stelnummeret ind og få al information uden at skulle søge i noget system. Derved kan man uden at skulle gemme sig bag skærmen give kunden et direkte svar, mens kunden kan følge med i processen. Dertil får man hele bilens historie, som i USA er kendt som CarFax, fortæller Jakob Frandsen.

- Jeg mener virkelig, at det her produkt kan optimere salget og mindske den barriere, som nemt opstår, når sælger sidder bag sin skærm med alle sine noter, tal og telefonopkald og køber venter midt i en salgsproces, siger Jakob Frandsen.

Man kan læse meget mere om produktet på http://www.ecarlist.com/TrueTarget/mobile
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126