23948sdkhjf

Hæder til ny Mazda motor

Den nye Mazda Skyactiv-G 1,3 motor har allerede fået flere hæderspriser, før den er kommet til salg. Den vises første gang på Frankfurt udstillingen til september, og kommer på gaden i løbet af 2012.

Motoren er blevet hædret i Japan af en gruppe uafhængige ingeniører og forskere, og forleden fik den en pris i Storbritannien for den bedste udvikling til flådeejer selskaber af Royal Automobile Club, RAC, sammen med en række kendte engelske motorredaktører.

Motoren er den første af en række udviklinger fra Mazda efter samme princip. Den er på 1298 kubikcentimeter med en kompression på hele 14,0:1, og den yder i den første version 85 hk ved 5400 o/m. Motoren har direkte indsprøjtning. Det maksimale drejningsmoment er 112 Newtonmeter ved 4000 o/m.

Skyactiv-G 1,3 motoren har Stop & Go, som Mazda kalder for i-stop, og er mådeholden med brændstoffet med lavt CO2 udslip, uden at vi dog endnu kan nævne motorens værdier.

Det er første gang, man oplever en ny motor til samlebåndet med direkte benzinindsprøjtning fra Japan. Den første model med nyheden bliver den faceliftede Mazda2, oplyser Mazda i Hiroshima.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078