23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

EURONCAP HAR HAFT seks nye biler gennem crashtest. De fik alle de maksimale fem stjerner. Det var modellerne Citroën DS4, Ford Focus, Lexus CT200h, Nissan Leaf, Peugeot 508, Volvo S60/V70, se også www.motormagasinet.dk.

TOYOTA OG HONDA kommer hurtigere over eftervirkningerne af jordskælvet 11. marts, end først antaget.

CONTINENTAL HAR STARTET produktion af dæk på den første fabrik i Heifei, Kina. Den årlige kapacitet bliver fire millioner dæk.

VW SANTANA ER sedan-versionen af Passat anden generation, og den har siden starten i 1961 solgt i mere end 3,6 millioner enheder. Primært i Kina og Sydamerika, og den produceres endnu.

DEN FØRSTE PERSONBIL med Skoda logo kom frem for 85 år siden.

MANDLIGE BILISTER ER betydeligt mere stressede end kvinder bag rattet, oplyser en ny engelsk rapport i samarbejde med TomTom.

VW PLANLÆGGER TO nye elbiler til det kinesiske marked fra 2013-2014.

AACHENER KAROSSETAGE 2011 finder sted den 20.-21. september på Aachen Universitetet.

CHRYSLER HAR NETOP tilbagebetalt en stor del af lånet på 40 milliarder kroner, som bilproducenten fik fra regeringerne i USA og Canada, da selskabet var ved at gå konkurs.

FORD INVESTERER 381 millioner kroner i udbygning af motorproduktionen i Chennai, Indien.

DEN TYSKE REGERING fordobler tilskuddet til udvikling af elbiler med yderligere 7,5 milliarder kroner.

DE STORE LEVERANDØRER i USA er alle tilbage i fulde omdrejninger efter stærkt øget salg i årets første fire måneder.

USAs PRÆSIDENT Barack Obama har beordret alle offentlige institutioner i USA til køb af mindre biler. Det betyder færre Chevrolet Impala i stedet for Cruze, og skift fra Ford Taurus til den mindre Ford Fiesta for at reducere benzinforbruget og mindske CO2 udslippet. De offentlige institutioner har en flåde på cirka 600.000 biler.

OPEL HAR PLANER om at lancere en større model end Insignia og en mindre el-bil.

JAPANSKE BILER TABER terræn på salgslisterne i USA efter jordskælvet 11. marts.

HARLEY-DAVIDSON HAR åbnet egen afdeling i Singapore, der skal dække Asien.

YOKOHAMA HAVDE I sidste regnskabsår en omsætningsfremgang på 11,4 procent, og et øget overskud på 21,2 procent.

SAAB LEDELSEN HAR meddelt Saab forhandlerne i USA, at de måske i fremtiden kan forhandle kinesiske biler.

TRACKER I ENGLAND, der fremstiller GPS-systemer til dyre biler, som er nemme at finde igen, når de stjæles, har stor succes. I marts blev 88 biler fundet hurtigt til en værdi af 12 millioner kroner. Den dyreste var en Rolls-Royce til en værdi af 1,2 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078