23948sdkhjf

Oplev lanceringen af den ny Ferrari FF

Hvis man er interesseret i Ferrari - og hvem i autobranchen er ikke det – så er der en helt speciel mulighed for at overvære verdenspremieren af den nye firehjulstrukne Ferrari FF her i landet, der afløser Scaglietti-modellen. Det sker hos Ferrari importøren Formula Automobile A/S, Bjarkesvej 3 i nordsjællandske Allerød. Her viser importselskabet premieren på internettet via et særligt website, hvor de besøgende kan følge begivenheden direkte fra Maranello.

Forevisningen sker den 23. februar klokken 17.30. Tilmelding er nødvendig på telefon 70 23 09 01. Der bydes samtidig på en forfriskning i selskabets showrum.

Siden de første billeder blev udsendt, har den nye FF’er taget mange med storm over hele verden i kraft af sine fantastiske værdier: Topfart 335 km/t og 0-100 på kun 3,5 sekunder.

Bilen kommer med to motorversioner som 5,75 liter V12, der yder 575 og 680 hk. Der er plads til fire voksne i kabinen.

Importselskabet i Allerød melder om stigende efterspørgsel på brugte Ferrari’er her i landet, og 2010 blev et år med stor vækst i Maranello med næsten 6600 nye biler. Den nye California blev den mest solgte, godt hjulpet af stor vækst især i Kina og i USA. Ferrari kom ud af 2010 med et overskud på godt to milliarder kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111