23948sdkhjf

Målet er top-3 med nyt grej

Danmarks bedste roadracing-kører, Robbin Harms, tager i den kommende weekend 26.-27. marts hul på endnu en sæson i VM for Supersport motorcykler. Det er hans mål at slutte i top-3, og han er betydeligt bedre rustet til den kommende sæson end tidligere.

Åbningsløbet foregår på GP-banenm, Philip Island i Australien, natten mellem lørdag og søndag dansk tid. Harms har fået et helt nyt materiel, nye sponsorer og masser af erfaring i bagagen, og han mener, at sæsonen 2011 tegner endnu bedre end tidligere.

Robbin Harms drev eget team sidste år med to kørere, men finanskrisen har også ramt denne serie. I år er han kun sig selv, på en helt ny Honda CBR600RR racermotorcykel. En af de nye sponsorer er Max MC Import, som er en af landets største importører af reservedele til motorcykler.

- Det er imponerede, så langt Robbin er nået i roadracing. Vi er glade for at være blandt hans største støtter i år. Det handler ikke alene om at eksponere Max’s produkter, men i højere grad om at bidrage til den danske stjernes succes, udtaler direktør Bent Jacobsen, Max Import.

VM-serien i år er fordelt på 13 løb på tre kontinenter med hovedvægten lagt på Europa. Efter Australien er det England, Holland, Italien, USA, Spanien, Tjekkiet, igen England, Tyskland, igen Italien, Frankrig og med finale i Portugal den 16. oktober.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078