23948sdkhjf

Autobranchen bør finde alternativ til Forsi

Karrosseri-konsulent Finn Larsen foreslår at bruge det bedre svenske Mysbye CABAS i stedet for forsikringsbranchens Autotaks/Forsi.
Forsi er Ikke godt nok som system til skadesopgørelse, mener karrosseri-konsulent Finn B. Larsen, efter at have læst i Motor-magasinet om foredrag fra brancheorganisationen Forsikring og Pension til værkstederne på CAD-roadshowet for nylig.

- F&P tilbyder kurser i deres nye netbaserede skadesberegningssystem Forsi, hvilket er fint. For så kan brugerne af systemet lære, hvordan systemet BURDE virke. Men virkeligheden er en anden. Brugerne af systemet ved, hvor dårligt systemet er i forhold til de reparationstider, der kan hentes ved at sætte et kryds her og et kryds der, udtaler Finn B. Larsen.

Han uddyber, at han finder, at tiderne, som i systemet bliver beskrevet som vejledende, ikke er spor vejledende, men bruges af forsikringsselskaberne som facitliste til, hvad de vil betale for en given reparation. Kosulenten mener videre, at tiderne, som systemet indeholder, desuden ikke alle, som selskaberne påstår, er fra bilfabrikkerne.

- Det gælder kun cirka 60 procent af tiderne, så hvordan man er kommet frem til de resterende 40 procent er ikke godt at vide. Brugerne af Forsi, værkstederne, bliver afregnet med fabrikstider, der er uden tillæg for det, de rent faktisk har med at gøre, nemlig et skadet køretøj med buler og måske rustne skruer, udtaler Finn B. Larsen.

Svensk alternativ

Karrosseri-konsulenten, der driver virksomhed i Smørum på Sjælland, mener derfor, at det er på tide, at autobranchen ser sig om efter et alternativ til Forsi.

- Vi kan kun anbefale det Svenske system fra Mysbye CABAS, som anvendes i hele Skandinavien. Systemet er langt mere brugervenligt end Forsi, og tiderne er beregnet via tidsstudier foretaget på skadede køretøjer. CABAS-systemet er rent faktisk så godt, at nogle bilfabrikker bruger Mysbye til beregning af deres tider.

- Vi ved ikke, hvad det er, der forhindrer branchen i at ændre fra et system med tider, der ikke dækker det arbejde, som skal udføres i forbindelse med en karrosseriskade, til et system som CABAS, der er langt mere realistisk i sine beregningsmetoder, og som er baseret på tidsstudier?, spørger Finn B Larsen åbent såvel auto- som forsikringsbranchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079