23948sdkhjf

Det kniber med elbilernes popularitet

Elbilen er måske et unødvendigt overgangsfænomen inden brændselscelle-bilernes komme, konkluderer nye rapporter i Tyskland og Storbritannien.
Engelske bilister er mere tilbøjelige til at købe en elbil end andre europæiske bilister. Det oplyser en europæisk rapport fra Deloitte, der har undersøgt el-bilens mulige popularitet på flere store europæiske markeder. Bureauet konkluderer samtidig, at el-bilens fremtid ligger flere år frem i tiden.

Rapportens basis er knapt 5000 udspurgte europæiske bilister. 74 procent ville måske overveje køb, hvis de var sikre på, at elbilens rækkevidde var omkring 500 kilometer før genopladning, og hvis genopladning ikke varede længere end to timer. 31 procent svarede – "aldrig".

De engelske bilister var knap så krævende omkring rækkevidden, som de mente burde være mindst 300 kilometer. Her svarede 31 procent, at de måske ville overveje køb, når batterierne blev bedre og mere effektfulde. 57 procent svarede, at de ville overveje køb, hvis elbilen var mindre kostbar end den konventionelle bil – hvilket jo er en politisk sag med hensyn til afgifter i de enkelte lande.

Til udelukkende bykørsel, tror man dog fortsat på el-bilen som et mindre distributionskøretøj i nærområderne.

Nissan introducerer i disse uger den roste Leaf i Storbritannien. Den blev kåret til årets bil 2011 i Europa.

Milliard-investering

Deloitte oplyser videre i rapporten, at bilindustrien i disse år investerer milliarder af kroner i udvikling af elbiler, men hvem skal betale de dyre udviklingsomkostninger andre end forbrugerne, spørger de også.

Næsten samtidig er en tysk rapport kommet på gaden, som kort og godt konkluderer, at tyske bilingeniører ikke tror på el-bilen. Her står der følgende: "Vi tror ikke på el-bilens nære fremtid, ligeså lidt som vi tror på, at A-kraft er sikker, efter uheldet i Japan, eller andre løfter fra de miljøvenlige politikere".

I Tyskland er det igen den korte rækkevidde, der angives som et problem, ligesom genopladningen er for langsommelig. Hybridbilen, derimod, ser bedre ud i helhedsbilledet med bedre forbrugsværdier, dog ikke de høje værdier som fabrikkerne oplyser.

Venter på brinten

Man er midt en brydningstid, før brændselscelleteknologien til især brint er færdig udviklet, hvor udstødningen blot er vanddampe.

Et tysk nyhedsbureau har stillet spørgsmålet, om el-bil satsningen er en fejlinvestering. Det er sket på baggrund af de to seneste tyske rapporter. Den nye tyske rapport konkluderer endnu engang, at hvis man ønsker at spare brændstof og at køre miljøvenligt langt på literen, er diesel fremtiden med nye, mindre og mere effektive motorer med Stop&Go teknologi, der udleder mindre partikler og CO2 i byerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064