23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

VARTA BATTERIER HAR vundet en stor forbrugertest i Storbritannien, som det bedste batteri på markedet.

VOLKSWAGEN DONERER en million euro til den katastroferamte befolkning i Japan via Røde Kors.

DAIMLER AG PLANLÆGGER en lastvognsmontage i Algier.

FIAT HAR SUSPENDERET investeringer i den tidligere Bertone fabrik i Torino. Der kunne ikke opnås en tilfredsstillende aftale med fagforeningerne.

BASF HAR ØGET priserne på køler- og bremsevæsker på grund af stigende råvarepriser.

HENRIK FISKER, der driver sportsvognsmærket Fisker Karma med adresse i californiske Irvine, er begyndt at samle biler hos Valmet i Finland. Der er planlagt 7000 enheder i år. Valmet samler også biler for Porsche.

VW AG’s SEAT-FABRIK skal samle den nye Audi Q3 i Martorell ved Barcelona. Der bliver arbejder til yderligere 700 medarbejdere.

DET FØRSTE ÅRS produktion af den nye Ferrari FF med træk på alle hjul, og plads til fire, er udsolgt resten af året.

BMW VIL ØGE udviklingen af tre- og firecylindrede motorer med dobbelt turbo i både benzin og diesel.

EU ØNSKER AT FORBEDRE sikkerheden for motorcykler og scootere. Man arbejder på indkaldelse til et møde med alle implicerede parter i Bruxelles.

ZF HAR LEVERET tre millioner transmissioner til BMW.

SKODA-SALGET STEG i årets første to måneder med 25 procent.

FBI UNDERSØGER FOR tiden leverandørselskabet TK Holdings i Detroit, der leverer dele til flere bilproducenter i USA.

HELE 71 PROCENT af bilisterne kører med for lidt luft i dækkene ifølge en rapport fra Storbritannien, hvor 38.000 bilers dæk i flere europæiske lande er undersøgt. Det koster milliarder af liter ekstra brændstof årligt.

RENAULT PLANLÆGGER en EV Twingo i 2014.

FRANSKE VALEO HAR opgraderet prognoserne for de kommende år på grund af øget salg til asiatiske lande.

TYSKE AUTO MOTOR UND SPORT har gennemført en læserundersøgelse. Konklusionen er, at Bosch er topmærket über alles.

EN STRIBE MEGET DYRE og fine biler fra tidligere tiders Bugatti, Ferrari, Bentley Mercedes, Aston Martin med flere kommer til salg ved Como søen i Italien den 21. maj.

FEJL OG MANGLER på biler sætter ny rekord i Tyskland. Det oplyser Gesellschaft für Technische Überwachung, GTÜ. 18,5 procent af alle undersøgte biler var behæftet med fejl og mangler, hvilket er det største antal siden 1998.

DEN NÆSTSTØRSTE bilproducent i Kina, Dongfeng, er interesseret i at købe sig ind i tyske Getrag. Den kinesiske interesse er kommet efter, at ejerfamilien Hagemeyer oplyste, at den søger en ny mindretalsaktionær.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078