23948sdkhjf

Ingen benzinbiler i byerne i 2050

Benzinbilerne er på vej ud af europæiske byer, håber EU. Ny transportstrategi sætter også fokus på bompenge.
Antallet af benzinbiler i de europæiske byer skal halveres inden 2030. Og i 2050 skal benzinbilerne være fortid i byerne.

Det er blandt hovedmålsætningerne i en ny transport-køreplan fra EU-Kommissionen frem mod 2050.

- Der skal ikke være flere konventionelle biler i vores bycentre fra midten af dette århundrede, siger EU's transportkommissær, Siim Kallas.

Som afløser for benzinbilerne skal europæerne i stedet bruge elbiler, hybridbiler, offentlig transport og cykler, mener EU-Kommissionen.

Kommissionen vil også fremsætte et forslag om fælles EU-rammer for brugerbetaling for trafikanter i byer - også kendt som bompenge.

Det vil dog fortsat være op til hvert enkelt medlemsland at afgøre, om der skal indføres brugerbetaling på transport, ligesom det er landene selv, som skal sørge for at udbygge den offentlige transport, så benzinbilerne kan udfases.

EU vil dog stille midler til rådighed gennem forskellige finansieringspuljer, skriver Ritzau.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078