23948sdkhjf

Politi-Passat presser Mondeo

To ud af tre nye politibiler er VW Passat, de fleste med 1,8 liter TSI-motor på 160 hk. Skoda Superb nu også på vej som hundevogn.
Der bliver efterhånden flere VW-logoer end Ford-ovaler på landets politibiler. Og den mest populære patruljevogn er en VW Passat sedan med en 1,8 liter TSI benzinmotor på 160 hk.

Det viser en opgørelse, som Rigspolitiet har lavet for en række aviser.

Ifølge den nyeste fireårige rammeaftale skiftede politiet fra Ford Mondeo til Passat som førstevalg som patruljevogn. Og den har nu udmøntet sig i, hvilke biler der kan ses på vejene, efterhånden som landets politikredse bestiller nye biler til betjentene.

Her fremgår det, at to tredjedele er VW Passat fordelt på en 1,8 liters motor med 160 hk og en større 2,0 TSI med 200 hk. 211 hk i den seneste model. Den sidste tredjedel udgøres af Ford Mondeo stationcar, der med sin gode plads agter mest bruges til hundepatruljer, samt en femdørs Skoda Superb V6 3,6 liter med 260 hk, der især indkøbes på grund af sin størrelse og motorkraft. Politiet arbejder nu også på at kunne tilbyde den store Superb som stationcar til hundepatruljerne.

Både Passat og Mondeo har fået facelift, og de nye modeller er testet og tilpasset etatens kørestil og krav. Her er Mondeoens noget forslugne 2,5 liters benziner med 220 hk helt udgået af Fords modelprogram og erstattet af den nye mere sparsommelige Ecoboost 2,0 med 203 hk.

Mere motorkraft

Da politiet i sin tid indgik den nye rammeaftale, skete der en opgradering på motorområdet. Simpelthen fordi betjentene savnede motorkraft i kritiske situationer. Noget, som er sket i takt med, at bilisterne generelt har fået stadig kraftigere biler. Og forventningerne er indfriet, oplyser politikommissær Jan Ulrik Olesen fra Rigspolitiets køretøjs- og elektroniksektion, der pointerer, hvad politiet især vægter.

- Det handler ikke om tophastighed. Men om mellemaccelerationerne, som er vigtige, når vi skal stoppe et køretøj, siger han ifølge eksempelvis Hillerød-Posten.

Driftsøkonomi tæller dog i stadig større grad, og her byder Passat-motoren på 1,8 liter på den bedste kombination af ydelse og økonomi.

Mens det norske politi har kørt i Passat med dieselmotor, er der dog ingen umiddelbare planer om diesel i de danske politibiler.

Næste gang, poliet skal tage hul på en ny rammeaftale, er i januar 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062