23948sdkhjf

Elbilen hitter til møder i danske byer

LeasePlan har netop indregistreret en af landets første fabriksbyggede elbiler. Bilen er nu reserveret til medarbejdernes københavnermøder, hvor der er gratis og - så godt som altid - ledig elbilparkering. LeasePlan forventer, at det netop bliver som delebil, at elbiler indledningsvist udbredes.
I kølvandet på indkøbet af en 100 procent elektrisk, fabriksbygget Mitsubishi iMiEV som delebil til medarbejderne har det Brøndby-baserede billeasingselskab LeasePlan Danmark indført en elbilpolitik. I begyndelsen var hensigten at fremme anvendelsen af bilen blandt medarbejderne, men politikken skiftede hurtigt, så den nu skal sikre, at alle medarbejdere får adgang til dele-elbilen.

- Vi troede, at medarbejderne skulle motiveres til at tage bilen, men den blev hurtigt så populær, at vi måtte vende politikken på hovedet, så den i stedet sikrer, at alle får adgang til bilen. Nu er den reserveret til vores medarbejdere, der har møder i København, hvor det er gratis at parkere og oplade elbiler. En opladning rækker rigeligt til den tur, og politikken sparer os en del tid, fordi parkeringspladserne til elbiler så godt som altid er ledige, forklarer Lars Eegholm, adm. direktør for LeasePlan Danmark.

Ideel som delebil

Efter at have været på trapperne i nogle år, er de fabriksbyggede elbiler nu en realitet. Interessen hos LeasePlan Danmarks kunder er for længst vækket, og hos LeasePlan forventer man, at det netop bliver som delebil, at danske virksomheder og det offentlige vil begynde at tage elbilen til sig.

- Der er stor interesse for elbilen, og det er ikke ualmindeligt, at et kundemøde begynder med en tur i elbilen. Desuden har mange virksomheder og kommuner et ønske om at tage et ansvar for klimaet. Derfor er det ideelt at indføre elbilen de steder, man har dele- og puljebiler, og der ikke køres så langt ad gangen. Så får flere medarbejdere mulighed for at drage erfaringer med bilen, siger Lars Eegholm.

Også andre danske byer, eksempelvis Odense, tilbyder gratis parkering og opladning til elbilerne, og Lars Eegholm mener, at netop disse ekstra incitamenter kan bidrage til en hurtigere udbredelse af elbilerne, som kan hjælpe for eksempel København Kommunes med at nå målet om at være CO2-neutral i 2025.

LeasePlan, der administrerer 22.000 biler på vegne af danske virksomheder og kommuner, forventer at have leveret 50 elbiler til sine kunder ved udgangen af året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171