Nissan Motor Co. Og Mazda Motor Corporation har underskrevet en aftale, som betyder, at Mazda5 skal leveres til Nissan med virkning fra maj måned i år. Nissan versionen ændres efter Nissans specifikationer, og skal kun sælges i Japan.
Mazda5 er et af Mazdas primære produkter, der siden starten i marts 1999 til udgangen af 2010 er fremstillet i næsten 900.000 eksemplarer. Mazda oplyser, at den nye aftale med Nissan betyder øget produktion og bedre økonomi i selskabet.
Mazda leverer også modellerne Bongo Van/truck, til Nissan, der sælges som Nissan Vanette. De to selskaber har planer om yderligere samarbejde. For nogle år siden var det helt usandsynligt, at japanske bilproducenter samarbejdede. Nissan styres i dag af Renault efter Nissans økonomiske kollaps for en del år siden, og Ford styrer til dels Mazda, selv om man har solgt ud af aktierne på det seneste.