23948sdkhjf

Fagmand eller forretningsmand

Peter Michael Oxholm Zigler, partner i Autobutler.dk mener, at fremtidens mekaniker skal mestre begge dele.
Det er nye tider i værkstedsbranchen. Kraftig overkapacitet, voldsomt prispres fra en mere kritisk forbruger og generel nedgang i samfundet har ikke just sat guldpræg på branchen som helhed. Men med nye tider følger nye muligheder.

Der er slet ingen tvivl om, at konkurrencen på eftermarkedet skærpes. Men det mere relevante spørgsmål er derimod, hvem der vinder?

I 2011 og fremadrettet må mange danske bilforhandlere og mekanikere genoverveje deres forretningsmodel, da de ikke har tilpasset sig den til det nye markeds virkelighed, men blot forsøgt at holde skinnet på næsen gennem krisen.

Bilforhandlere og værkstederne står nu overfor en lang række nye udfordringer og helt nye forudsætninger for at drive forretning.

2011 og årene efter bliver gode for dem, der formår at identificere og udnytte de muligheder, det nye marked giver.

Sådan beskrives fremtidsudsigterne for autobranchen af konsulentfirmaet Deloittes analyse. Og det er stof til eftertanke.

Der findes ikke én facitliste, men én ting er helt sikkert. Ingen forhandler, værksted eller mekaniker, autoriseret eller frit, vinder nye kunder ved at sidde reaktiv tilbage i stolen og vente på, at der kommer nye kunder ind fra hovedvejen eller gennem venners venner.

De nye muligheder

Hvor det før i tiden var afgørende, at man først og fremmest leverede et ordentlig stykke håndværk, er kravet til morgendagens mekaniker, at han i langt højere grad fokuserer på, hvordan man får nye kunder i butikken – og derfra selvfølgelig sørger for et mersalg og opbyggelse af den gode kunderelation.

Nutidens forbrugere og bilejere er blevet mere omkostningsbevidste og søger derfor i stigende grad mere information og flere priser forud for et køb. Og her spiller internettet en helt central rolle som en kilde til information. I dag indhenter over 90 procent information på nettet, inden man køber eller sælger en bil, og denne udvikling er også i gang, når det gælder bilens drift og vedligehold.

Det er helt afgørende, at værkstederne forstår, at bilejere aktivt søger efter tilbud på nettet, og det er en udvikling, der kun lige er begyndt.

I Motor-magasinet nr. 4, 7. februar 2011 har Peter Zigler et længere debatindlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11