23948sdkhjf

Mærkeforhandlere vil trække brugtbilsalg hjem

Efter inspiration fra Norge vil de danske mærkeforhandlere have større del i det lukrative brugtbilsalg, idet der omsættes cirka en halv million brugte biler herhjemme årligt, i 2010 blev det til 473.000 brugte biler mod 153.000 nye.

Ved en spændende brugtbilkonference i Oslo deltog hele 429 deltagere, heriblandt ansatte i de danske nybilforhandleres organisation D.A.F. De kunne blandt andet høre, at man i Norge gør en markant indsats for at få brugtbilslaget tilbage til forhandlerne fra det private marked.

Hidtil har salget af brugte biler været anset som et nødvendigt onde, men nordmændene er nu inde i en proces mod, at brugtbilsalget fra forhandlerne skal blive mere lønsomt og nøglen til et bedre nybilsalg hos mærkeforhandlere. De fokuserer på at få indkøbt den bedste og mest attraktive del af de brugte biler. For at differentiere sig fra private sælgere forsøger man i Norge at markedsføre obligatoriske tilstandsrapporter, servicehistorik, garanti, tryghed, speciel kompetence, opgraderede produkter, seriøsitet og soliditet. Det skal udnyttes, at syv ud af ti brugtbilkøbere, som udgangspunkt, ønsker at handle hos en forhandler. Kun 47 procent ender med at gøre det.

I Norge forsøger man at påvirke forhandlerne til at undlade at give bilkøbere muligheden for selv at sælge den gamle bil. Alt for ofte ender forhandlerne med at tage biler i bytte, som kunderne ikke kan sælge selv – altså de mindst attraktive biler.

Man forsøger derfor at vende situationen om fra indbytning til indkøb.

Nogle af midlerne i denne proces er mærkespecifikke brugtbilprogrammer, serviceaftaler, erstatningsbil, brugtbilleasing og andre ydelser som udvikles og sælges specielt til brugtbilkunder.

Også professionelle mæglingsløsninger og branchens køb af annonceplads på private bilannoncer skal være medvirkende til at øge andelen af forhandlernes brugtbilsalg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08