23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

NISSAN OG MITSUBISHI har grundlagt et selskab i Japan med 50 procent til hver, der skal fremstille en ny lille bil, som skal sælges globalt fra 2012. De to selskaber taler også om at slå kludene sammen omkring udvikling af elbiler.

KINA FORVENTES AT blive det største Audi-marked allerede i 2010, der hermed slår det tyske hjemmemarked.

DEN FLAMSKE DELSTAT i Belgien har ydet Volvo et lån på 1,5 milliarder kroner, hvilket sikrer Volvo-produktionen i Gent.

EN DIREKTØR HOS EN underleverandør til bilproduktionen i Detroit er fuldet skyldig i korruption. Han har modtaget små 5,5 millioner kroner under bordet, ifølge anklageren Barbara McQuade.

BOSCH MAHLE TURBO SYSTEMS, der blev grundlagt i juni 2008, har leveret de første turbosystemer til personbilindustrien, samt til tunge køretøjer.

30 KONTORER OG HJEM hos ansatte hos Ford i Köln var forleden udsat for razzia i forbindelse med korruption. Anklager Christina Pohlen udtaler til tysk lokalpresse, at en person foreløbig er fængslet, og at flere følger.

FORD HAR LANCERET en ny 1,6 liters benzinmotor med direkte indsprøjtning, der yder 160 hk til modellerne Mondeo, S-Max og Galaxy.

ZF KOM UD AF 2010 med en rekordomsætning på hvad der svarer til cirka 96 milliarder kroner og et plus på 38 procent i forhold til 2009. Den største stigning opnåede ZF i Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

RENAULT FORVENTER DEN hidtil største omsætning og det største overskud i 2010 med et salg på 2,6 millioner enheder mod 2,3 millioner i 2009.

FIAT VIL OPFØRE fabrik nummer to i Brasilien til produktion af biler.

DANA I USA, der er en af de store underleverandører, har lagt grundstenen til et teknisk center i Pune, Indien, der skal stå klar i slutningen af året, for en investering omkring 112 millioner kroner. DANA beskæftiger 22.500 ansatte i 26 lande og opnåede et salg i 2009 på godt 29 milliarder kroner.

SUBARU BEGYNDER AT fremstille biler i Kina til næste forår og forventer et salg årligt i Kina på cirka 100.000 enheder om nogle år.

BOSCH UDVIDER DEN amerikanske produktion i Dorchester, South Carolina, for 700 millioner kroner. Fabrikken fremstiller blandet andet benzin- og diesel-dyser, ABS bremser og ESC. Udvidelsen skal være klar til efteråret 2011. Bosch Nordamerika rangerer som nummer seks på Automotive News listen over leverandører i Nordamerika, med en omsætning i 2009 på 18,8 milliarder kroner.

DEN RUSSISKE FORRETNINGSMAND Vladimir Antonov tilbyder sig som mindre aktionær i Spyker selskabet i Holland, der også omfatter Saab. Han forsøgte i foråret 2010 at købe en bid af General Motors, men blev afvist på grund af kriminalitet og hvidvaskning af "sorte" penge.

ELBILEN TH!NK BLIVER nu også fremstillet i Indiana i USA. De første 15 biler er leveret til brug for regeringen. Th!nk har hovedkvarter i Oslo og har siden starten for 20 år siden fremstillet mere end 10.000 elbiler.

SKODA YETI SKAL fra 2013 fremstilles i Kina hos VW Shanghai.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078