23948sdkhjf

Lumbye henter Renault hjem til Nykøbing

Efter otte år uden Renault, kan Lumbye Biler i Nykøbing igen byde Renault kunder velkommen tilbage i forretningen.
Lumbye Biler i Nykøbing F. mistede Renault-forhandlingen i 2002.

- Det var ikke med min gode vilje, siger direktør Michael Lumby.

- Men den daværende Renault importør forlangte, at vi skulle etablere forretninger på Sydsjælland, men det ville vi ikke. Vi ville koncentrere os om lokalområdet, og om at servicere vores gode loyale kunder.

- Men i 2008 fik Renault en ny dynamisk dansk importør, der i langt højere grad synes at forstå vores ønsker. Derfor er jeg meget glad for, igen at kunne indgå blandt de danske Renault forhandlere, siger Michael Lumbye, der har store forventninger til Renault-salget.

- Tænk på at i Frankrig har Renault en markedsandel på næsten 30 procent – og er større end både Peugeot og Citroën. Så høj en markedsandel forventer jeg naturligvis ikke, siger Michael Lumbye.

- Men jeg er overbevist om, at vi kan nå en markedsandel på minumim fem procent. På Lolland og Falster svarer det til, at vi skal sælge 100 Renault om året, og det mener jeg bestemt ikke er urealistisk.

Hos Lumbye Biler kommer Renault til at stå sammen med Skoda.

- Jeg synes, de to mærker supplerer hinanden fantastisk. Mens nogle kunder kan lide det stramme - og måske lidt konservative look hos Skoda, er andre kunder vilde med det franske design. Begge producenter laver fantastiske biler, så man kan vel sige, at det er de bløde værdier, der er på spil, når kunderne skal vælge mellem tysk eller fransk, siger Michael Lumbye.

Begivenheden fejres ved et Åbent Hus arrangement 13.-14. februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079