23948sdkhjf

Massiv Honda-fremgang

Peugeot fastholdt lige akkurat personbilstronen.
Peugeot fastholdt positionen som den største importør af personbiler i 2009, men slog kun lige akkurat Ford med sølle 243 biler. Ford blev dog størst, når varebilerne tælles med.

Peugeot nåede 11.417 personbiler og en markedsandel på 10,2 procent mod 15.942 biler i 2008 og en markedsandel på 10,6 procent. Ford solgte 11.174 biler og nåede en andel på 10,0 procent mod 6,9 procent året før.

Herefter fulgte Toyota (9,3 procent), Citroën (8,0 procent), Suzuki (6,9 procent), Opel (6,3 procent) og VW (5,7 procent).

Kun to mærker i top 20 er gået frem i 2009, nemlig Honda med hele 111 procent (12. størst) og Ford med 7,8 procent.

Honda har arbejdet med en offensiv privatleasing-strategi, og den strategi har båret frugt, påpeger Bilbranchen.

- Jeg håber inderligt at Honda-forhandlerne har fået del i denne succes, at de har sikret sig ordentlig betaling for at levere bilerne og fået nogle gode værkstedskunder ind i forretningen, siger branchedirektør Jesper Juul-Jensen, Bilbranchen.

Fords fremgang skyldes primært en fremgang i salget af firmabiler, hvilket sandsynligvis også betyder, at der er tale om leasede biler.

Peugeot er stadig det bedste sælgende mærke trods massiv tilbagegang i salgstal og et lille tab af markedsandel.

Kia er det mærke i top 20 der har haft den største tilbagegang i salgstal fra 2008 til 2009. En tilbagegang på hele 54 procent. Kia forhandles primært af multibrand-forhandlere, hvilket alt andet lige gør tilbagegangen mindre kritisk for forhandlerne, anfører Bilbranchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063