23948sdkhjf

Kevin Magnussen i Formel 3

Viser at han er godt på vej mod sit endelige mål i Formel 1 ved at skifte til den hårdere engelske serie fra gode resultater i Tyskland.
Kevin Magnussen har sikret sig et fast sæde i Formel 3 i 2011, på hans vej mod et sæde i Formel 1. Han har skrevet kontrakt med det engelske topteam Carlin, der har vundet det engelske Formel 3 mesterskab de seneste tre år, og vundet mesterskabet seks gange, siden teamets start i 1999.

Carlin kan tælle adskillige aktive Formel 1 kørere blandt teamets tidligere kørere, såsom den nuværende Formel 1 verdensmester Sebastian Vettel, og mesteren fra sidste år Jenson Button, samt Mark Webber, Nico Rosberg, Robert Kubica og Jaime Alguersuari.

Kevin Magnussen har allerede, trods sine kun 18 år, vist, at han er godt på vej mod sit endelige mål i motorsporten. I den første sæson i den tyske Formel 3-serie vandt han tre løb, og sluttede på podiet otte gange, og han blev "Rookie of the Year" med en tredjeplads i mesterskabet.

Høj engelsk status

Det engelske mesterskab har udviklet til at være den stærkeste serie i Formel 3, så det er helt naturligt, at han skifter den tyske serie ud med den engelske, som hans far, Jan Magnussen, har rekorden for antallet af sejre i gennem én sæson med 14 sejre i 1994, før han fortsatte i Formel 1, og siden en stor karriere i USA.

- Jeg glæder mig til at køre for Carlin i 2011. Det engelske mesterskab har altid haft en høj status, og teamet har leveret en række kørere, der er nået hele vejen op til Formel 1. Jeg ved, at jeg får en konkurrencedygtig bil fra sæsonstarten, og har allerede testet et par dage på Donington og Brands Hatch. Jeg har nydt, at arbejde sammen med teamet, og kan ikke vente på at komme i gang.

- At komme til at køre for et topteam er virkelig stort, og jeg skylder en stor tak til mine sponsorer Jack & Jones, Nordea, Puma, DASU og Team Danmark, der har været medvirkende til at, at det er muligt, siger Kevin Magnussen.

På vej i tre år

Teamejer Trevor Carlin ser også frem til samarbejdet med det unge danske supertalent.

- Vi har været i kontakt med Kevin Magnussen de senere år, og er meget imponeret over hans resultater. Han valgte at lære i den tyske serie, og forsøger nu et angreb i den engelske serie, hvor jeg er sikker på, at vi snart får en Kevin Magnussen at se på podiet, udtaler Trevor Carlin.

Magnussens manager Dorte Riis Madsen er også glad for den nye kontrakt.

- Carlin er gået målrettet efter Kevin, siden han var 15 år. Det var fristende at sige ja til dette team allerede dengang, men det var for tidligt for Kevin. Selv om det måske skuffede Trevor Carlin, anerkendte han fuldt ud vor beslutning om ikke at forcere tingene, konkluderer Dorte Riis Madsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109