23948sdkhjf

Datakaos i Monte

Efter sneen kastede forkerte data løbet ud i nyt uvejr.
De bedste danske og norske rallykørere i Rally Monte-Carlo Historique gik i seng i nat uden at vide om de er købt eller solgt. Fejl i løbets eget gps-system, som danner grundlaget for resultatberegningen har kastet verdens største rally for klassiske biler ud i datakaos efter et indledende døgn med sneproblemer.

- Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt, siger den bedste danske kører efter første døgn, Lars Bækkelund.

- Efter dagens to specialetaper kunne løbsledelsen ikke aflæse vores gps. Nu har vi fået 40.000 strafpoints og er muligvis ikke længere med i løbet, oplyser en ærgerlig Lars Bækkelund. Han blev sammen med Arne Pagh nr. 10 i det berømte rally sidste år i sin Fiat 128 Coupé fra 1972.

Samme skæbne har ramt norske Svein Lund og Tore Fredriksen i Datsun 240 Z. De vandt løbet sidste år og er nu muligvis udelukket. Mindst otte mandskaber ser ud til at være omfattet af den mystiske aflæsningsfejl.

Kørerne håbede på, at der kunne findes en løsning, inden det gik løs på mandagens bjergetaper i det centrale Frankrig.

- Vi tror, at løbsledelsen viser fairness, det er jo trods alt deres grej, og ikke vores, der har fejlet, siger codriver Arne Pagh, der mener, at holdets korrekte placering på nuværende tidspunkt er blandt løbets 10 bedste.

Rally Monte-Carlo Historique slutter i Monaco onsdag morgen, efter at de 341 rallyhold har kørt 3000 kilometer rally ad Europas vinterveje.

Rædselsdøgn i Monte

Det historiske Monte-Carlo rally startede i øvrigt som et mareridt for de 341 deltagere, da sne, slud og storm fejede hen over nattemørke franske landeveje. Forsinkelser, sammenstød og forvirring prægede feltet, og da kørerne nåede frem til den første specialetape i Alperne lørdag middag, var det næsten en lettelse, for nu var det dagslys, og vejene tørre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094