23948sdkhjf

Verdens største organisation for frie pladeværksteder og automalere

SKAD's medlemmer nyder godt af arbejdet i den internationale organisation AIRC. Det giver blandt andet adgang til ny viden i form af kurser og uddannelse.
Gennem mange år har SKAD og FAI haft et medlemskab i AIRC, som repræsenterer internationale interesser for pladeværksteder og automalere, samt køretøjsopbyggerne.

- De to organisationer dækker disse områder i Danmark, og medlemskabet i AIRC har bidraget med mange fordele for medlemmerne, udtaler SKAD-direktør, Thomas Krebs.

AIRC har medlemmer i Østrig, Belgien, Kroatien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Japan, Luxemburg, Holland, Skotland, Spanien, Schweiz, England, USA og her i Danmark, og dermed har man en relativt stor indflydelse på udviklingen af lovgivning og regelsæt.

AIRC har flere forskellige afdelinger, der både beskæftiger sig med Audatex (det vi kalder for Autotaks i Danmark), hvor man sammenligner bilmodeller, skadesopgørelser og timeforbrug over hele Europa; en teknisk afdeling, der undersøger nye samlingsmetoder og svejseteknologier, der kan anvendes til svejsning af alle mærker biler; en politisk afdeling, der håndterer lobbyisme i Brüssel på EU-plan, såsom EURO5, gruppefritagelser, konkurrencemæssige tiltag; samt en dokumentationsafdeling, der fremstiller de eneste reparationstips for pladefolk på bilmærke og bilmodelniveau. AIRC har også grundlagt EUROGARANT, som har udviklet den eneste bredt anerkendte reparationsstandard inden for autoopretning og uddannelse.

Tips af høj værdi

SKAD har gennem flere år givet medlemmerne adgang til disse tips, der hjælper mange i det daglige arbejde. Tipsene er så populære, at Audatex nu også vil købe adgang til disse tips, fordi man fra Audatex's side mener, at tipsene har sådan en høj kvalitet, at man nu ønsker at implementere dem i deres skadesopgørelsesprogram. Dem, der bruger tipsene til dagligt, kender dennes værdi.

Tipsene er lagt ud på, at alle typer værksteder, der har med pladearbejde at gøre, kan spare meget tid og bøvl ved at få adgang til information, de ellers ikke kan få. I flere lande anvendes tipsene også af mærkeforhandlerne, da disse også opretter andre mærker end deres egne.

Nyeste teknologier

På uddannelsessiden vil SKAD, i samarbejd med AIRC, udarbejde tiltag til kurser, der omhandler de nyeste teknologier inden for reparationsteknologien.

Det vil typisk være de nye limningsmetoder, materialekundskab ved svejsning, nitning, og meget andet. Disse kurser vil blive afholdt af kompetente specialister, som AIRC stiller til rådighed for SKAD.

- Vi ønsker at tilbyde vores medlemmer adgang til fremtiden inden for autoopretning, siger Thomas Krebs, da det er der, hvor udfordringerne findes.

- Ligeledes vil vi med tiden fokusere på reparationskvalitet og adgang til øget know-how inden for området. Vi arbejder også på en e-learning-mulighed, så vores medlemmer har mulighed for over internettet at få adgang til uddannelsesområder. Dermed sparer man en masse tomgang på værkstedet, samt har adgang til den nyeste viden, tilføjer han.

Formår at sætte standarden

Et område, hvor AIRC har en stor effekt, er tiderne inden for Audatex. I Holland har man typisk mere tid til en skade, end i andre europæiske lande. Dette har man opnået ved, at AIRC har formået at sætte standarden for, hvad der kan tillades, hvilket både bilimportører og forsikringsselskaber har indordnet sig under. Vi vil også her i Danmark anvende den store viden på området hos AIRC, og man har allerede tilbudt os at assistere os i de bestræbelser, der er nødvendige for at påvirke udviklingen på dette område i fremtiden.

- Jeg er personligt glad for, at vi har så stort et arsenal at tilbyde vores medlemmer. Denne service er der ikke andre, der kan tilbyde, hvilket naturligvis passer os godt, siger Thomas Krebs.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093