23948sdkhjf

Danske bilister vil have mere klimavenlig benzin

Fra juli vil al benzin i Danmark være iblandet fem procent bioethanol. 82 procent af danske bilister hilser biobenzinen velkommen. Samtidig er halvdelen villige til at betale mere for benzin, hvis der fandtes en benzintype, der kunne reducere CO2-udledningen endnu mere, viser en undersøgelse fra Statoil.
Fra juli vil al benzin, der sælges i Danmark være iblandet fem procent bioethanol, som følge af en lov, der skal fremme de bæredygtige biobrændstoffer og reducere transportsektorens CO2-udslip. Det er flertallet af danske bilister glade for – hele 82 procent bakker op om loven. Det viser en undersøgelse foretaget af sermo analyse for Statoil.

Hos Statoil, der som det eneste selskab i Danmark har solgt biobenzin de sidste fire år, hilser man også lovgivningen velkommen:

- Statoil introducerede allerede i 2006 Bio95 på det danske marked. Det glæder os, at vores initiativ endelig bliver bakket op af lovgivning, udtaler Per Brinch, PR & kommunikationsdirektør i Statoil.

Siden maj 2006 har Statoil som eneste danske selskab solgt biobenzinen Bio95 – og siden januar i år også Bio92. I løbet af de sidste fire år har Statoils Bio95- og Bio92-kunder sparet miljøet for over 44.300 tons CO2.

Benzin med reduceret CO2-aftryk ønskes

Undersøgelsen peger også på, at danske bilister ønsker benzin, der reducerer CO2-aftrykket endnu mere. 95 procent af de danske bilister ville gerne tanke mere klimavenlig benzin, hvis der for eksempel fandtes en benzin, der kunne reducere CO2-aftrykket med ti procent. Heraf ville 51 procent endda være villige til at betale fem procent mere for benzinen, hvis den vel at mærke kan købes, hvor de plejer at tanke. Undersøgelsen viser endvidere, at 90 procent mener, at Danmark bør fremme særlig klimavenlig benzin for eksempel ved afgiftsregulering.

- At danskerne tydeligvis ønsker klimavenlige alternativer ansporer os i vores fortsatte arbejde med at gøre vores produkter mere klimavenlige. Statoil er allerede på vej mod endnu en milepæl, når vi snart lancerer 2. generations biobenzin. Det er en ny benzin iblandet 2. generations bioethanol, der er udviklet og fremstillet i Danmark af dansk halm, siger Per Brinch.

To slags bioethanol

Bioethanol findes i dag i to varianter: Den nye 2. generations bioethanol, som fremstilles af restprodukter som for eksempel halm, og 1. generations bioethanol, som fremstilles af råvarer som for eksempel majs, sukkerrør, hvede eller olieplanter. Statoil samarbejder med DONG’s teknologiselskab Inbicon, der producerer 2. generations bioethanol af restprodukter fra landbruget, blandt andet af dansk halm, og Statoil har opkøbt de første fem millioner liter 2. generations bioethanol svarende til de første års produktion fra Inbicon.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062