23948sdkhjf

Hella til Aabenraa

De historiske bygninger i Kruså overtages af Aabenraa Motorfabrik.
Allerede i august 2009 meddelte Hella, at det danske salgsselskab, Hella A/S, skulle undergå nogle forandringer i løbet af foråret 2010 og reduceres samt flytte fra Kruså.

Det ligger nu fast, at Hella A/S per 6. april flytter til lejede lokaler på Lundsbjerg Industrivej i Aabenraa i en sidebygning på 250 kvadratmeter hos Krone Skandinavien.

De historiske bygninger på Aabenraavej i Kruså med 7500 kvadratmeter lager og 1500 kvadratmeter kontorer er solgt til Aabenraa Motorfabrik, som flytter fra Aabenraa til Kruså. Her er direktøren i øvrigt Søren Christiansen, som tidligere var direktør for netop Falkenberg/Hella.

Den tidligere skole på Aabenraavej har siden 1964 huset Falkenberg/Hella, hvor masser af autofolk gennem årene har været på kursus.

Hella A/S har outsourcet logistik, IT og økonomi til søsterselskabet FTZ i Odense.

Det nye koncept omfatter mulighed for direkte leverancer fra Hellas hovedlager i Erwitte i Tyskland (typisk op til fem dage), samtidig med at man fastholder et lokalt lager i Danmark til dag til dag leveringer. Hella i Danmark reducerer samtidig sin produktpalette, idet man eksempelvis stopper inden for audio og navigation.

Fyrede i nyt job

- Hella A/S forbliver imidlertid et selvstændigt selskab med eget IT-system, understreger direktør Torben Petersen.

- Vi vil gerne signalere business as usual og bestræber os på, at kunderne mærker så lidt som muligt til ændringerne, tilføjer han.

Ændringerne har betydet, at Hella A/S har måttet afskedige 45 medarbejdere - primært inden for lager og økonomi samt nogle få produktfolk - hvoraf de 19 i dag har fået nyt job, mens de 26 mangler.

- Men vi fortsætter med initiativer med det sigte at alle skal få nyt job, lover Torben Petersen.

Den nye organisation tæller 12 medarbejdere inden for salg og marketing, heraf tre sælger i marken.

Hella A/S – det tidligere Falkenberg – rundede den 1. april 2009 sit 50 års jubilæum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078