23948sdkhjf

Lille bil - stor ydelse

I begyndelsen af det nye år kommer den nye Audi RS 3 Sportback ud til de danske forhandlere, men prisen er desværre endnu ikke klar.

Der er derimod værdier for 2,5 liters ultrakompakte motor med fem cylindre, der kun vejer 183 kilogram og yder 340 hk ved 6800 o/min. Den har et maksimalt drejningsmoment på 450 Newtonmeter, der allerede er til rådighed fra cirka 1600 o/min. Den 1575 kilogram tunge bil klarer 0-100 km/t på kun 4,6 sekunder, og har elektronisk stoppet tophastighed på 250 km/t.

RS 3 Sportback loves omkring 11 kilometer per liter i gennemsnit, med et CO2 udslip på 212 g/km.

Den høje effektivitet skyldes blandt andet en oliepumpe, der kun arbejder, når det er nødvendigt, samt et genbrugssystem, der opsamler energien, når motoren decelererer. Motoren er. Transmissionen er syvtrins S-tronic med dobbeltkobling. Det syvende gear er meget højt og reducerer brændstofforbruget.

Udstyret er omfattende med blandt andet en Sport-knap, parkeringshjælp, klimaanlæg, stor radio, xenon plus forlygter, LED dagskørelys og masser af ekstra udstyrs muligheder.

Audi RS 3 Sportback er udviklet af datterselskabet Quattro GmbH. Samtidig har Audi meddelt, at man er ved at udvide fabrikken i ungarske Gyor for cirka fire milliarder kroner, der skal fremstille denne nye fjerde model. De andre modeller er TT Coupé, TT Roadster, A3 Cabriolet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078